+45 96 78 00 56

EKKOfonden åbner ny afdeling på Fyn

Botilbuddet Søndersø, som åbner i dag den 1. august, ligger i den lille landsby Gamby tæt ved Søndersø på Fyn. Afdelingen er godkendt efter Lov om social service §§107, 108 og 66 stk. 1, nr. 5 og henvender sig dermed til borgere i alderen 17-85 år, som har forskellige funktionsnedsættelser, evt. kombineret med et misbrug. Afdelingen er godkendt til 10 pladser.

“Vi er enormt spændte og begejstrede over at skulle åbne den nye afdeling på Fyn. Over de seneste måneder har vi arbejdet hårdt på at få rammerne på plads, forberedt opstarten og ansat de rette medarbejdere. Vi har ansat leder fra lokalområdet, som har stor erfaring og kendskab til målgruppen. Og medarbejderne har alle socialfaglig, pædagogisk eller plejefaglig uddannelse og erfaring. Slutteligt har vi sørget for, at erfarne medarbejdere og kulturbærere fra nogle af vores øvrige afdelinger er med i opstartsfasen, så afdelingen har de bedst mulige betingelser, når de første borgere flytter ind senere på måneden”, forklarer chef for botilbud, Annette Solskov.

Medarbejderne gennemgår i disse dage et introforløb, som afholdes af blandt andet pædagogiske konsulenter, HR-medarbejdere, sygeplejersker i EKKOsupport samt EKKOfondens særenhed, Specialgruppen. Målet er, at de nye medarbejdere hurtigt får EKKOfondens værdier, kultur og DNA ind under huden, så de er bedst muligt rustet til den opgave, der venter dem.

Hverdagen og de fysiske rammer

Ligesom i alle EKKOfondens afdelinger vil hverdagen på Botilbuddet Søndersø i høj grad blive indrettet efter borgernes individuelle behov. Der er gode muligheder for at udfolde sig fysisk og eksempelvis arbejde med ADL-træning (”Almindelig Daglig Livsførelse”).

”Botilbuddet er indrettet med helt optimale fysiske rammer. Der er 10 gode, store lejligheder – alle med eget bad og toilet – og hele huset er indrettet særdeles handicapvenligt. Derudover er der en stor parklignende have, der er giver masser af muligheder for meningsfulde aktiviteter sammen med beboerne. Men vigtigst af alt er, at stedet emmer hjemlighed. Vi har lagt stor vægt på at finde et sted, der er så lidt institutionsagtigt som muligt”, afslutter Annette Solskov.

Læs mere og se billeder fra afdelingen på www.botilbud-soendersoe.dk.

KATEGORIER