+45 96 78 00 56


Ingen er håbløs

Hvordan kan man hjælpe udsatte og sårbare borgere, når de tilsyneladende ikke ønsker at for­andre sig eller modtage hjælp? Og hvordan undgår man som socialarbejder at blive udbrændt, når borgerne gang på gang udviser en negativ adfærd som svar på den hjælp, man giver dem?

Psykolog og psykoterapeut fortæller om motivationsarbejde og hvordan man får succes i arbejdet med de mest udsatte borgere
”Det tog mig kun 22 år at skrive den”, fortæller Per Revstedt.

 

Vi har besøgt den anerkendte svenske psykolog og psykoterapeut Per Revstedt i hans lejlighed i det indre Malmø. Per Revstedt har udviklet metoden ”motivationsarbejde” igennem sin 40-årige karriere i arbejdet med de mest udsatte borgere. Udgangspunktet for Per Revstedts udvik­ling af ”motivationsarbejde” ligger langt tilbage i tiden.

”For mange år siden startede jeg med at arbejde på en miljøterapeutisk institution i Malmø; et sted for kriminelle, misbrugere og sindslidende. Der var mange, som ikke mødte op som aftalt. De havde for store problemer, var for aggressive, for misbrugende. Det betød, at de, som havde de største problemer, fik den dårligste hjælp, mens de i forvejen bedst fungerende modtog den bedste hjælp. Det fænomen kalder jeg motivationsparadokset”, for­klarer Per Revstedt.

 

HUSK BESKYTTELSESDRAGTEN

Ifølge Per Revstedt er socialarbejderens vigtigste forudsætning for at kunne udøve motivationsarbejde at undgå udbrændthed.

”Når man arbejder med latent motiverede borgere (Revstedt foretrækker betegnelsen ”latent motiverede” frem for ”umotiverede”, red.), vil man møde borgere, der gang på gang kvitterer for hjælpen med negative bekræftelser: De er truende, voldelige, træk­ker sig, lytter ikke og er utaknemlige. Det er meget frustrerende”, forklarer han.

For at undgå at brænde ud må socialarbejde­ren, ifølge Per Revstedt, iføre sig en ’beskyt­telsesdragt’, som består af fire forhold:

 

ET POSITIVT MENNESKESYN

For det første må man antage et positivt menneskesyn og en tro på, at der ikke findes håbløse tilfælde, ingen håbløse situationer:

”Hvis alle har en indre positiv kerne, betyder det, at de inderst inde vil noget andet med deres liv. De vil have et helt andet konstruk­tivt, velfungerende liv. Men så har du jo mennesker, som har rigtig dårlige erfaringer med kontakt med andre. De er blevet svigtet, misbrugt og så videre. Derfor har de svært ved at knytte sig til nogen”.

 

ADFÆRDSÆNDRINGEN KOMMER MED FORSINKELSE

For det andet må man anerkende, at målet med motivationsarbejde ikke er at skabe positive ydre adfærdsændringer på den korte bane:

”Motivationsarbejderens opgave er at styrke den positive kerne, så borgeren får bedre selvværd og bedre selvtillid. Så kan det senere komme til at vise sig i adfær­den, men det vigtigste er den positive kerne”, siger Per Revstedt og fortsætter: ”Det er en indre forandring. Hvis man deri­mod vil hurtigt fremad med mennesker, vil jeg i stedet anbefale, at man kontakter Hell’s Angels eller Bandidos. De er eksperter i at skabe hurtige forandringer i adfærden”.

 

DEN NEGATIVE TILBAGEMELDING ER EN KONTAKTREBUS

En tredje bestanddel i beskyttelsesdragten er en forståelse for, at latent motiverede borgeres destruktive adfærd – trusler, vold, udeblivelse fra aftaler, utaknemlighed mv. – i virkeligheden er forsøg på at skabe kontakt og råbe om hjælp. Per Revstedt kalder disse negative kontaktforsøg for kontaktrebusser, som socialarbejderen skal forsøge at finde en løsning på:

”Hvis en borger eksempelvis er aggressiv, er det et indirekte kontaktforsøg, en kontaktre­bus. Han tester mig: Vil jeg ham, selvom han er aggressiv og truende? En anden tydelig test er ganske enkelt at blive væk. Her tester borgeren: Hvor meget betyder jeg for dig? Er jeg ligegyldig for dig? Er det ligefrem en lettelse for dig, at jeg holder mig væk? Eller kommer du og prøver at genskabe kontakten til mig?”

Ifølge Per Revstedt findes der en lang række af disse kontaktrebusser. De kan tage form af vold og trusler, kritik af socialarbejderen, tavshed, håbløshed og meget andet, sågar forelskelse.

 

MOTIVATIONSARBEJDET ER TO SKRIDT FREM OG ÉT TILBAGE

Afslutningsvist må socialarbejderen have en forståelse for, hvordan tilknytning forløber, og hvordan den positive kerne bliver styrket. Det er som et rekyl. En positiv udvikling følges altid af et tilbageslag.

Per Revstedt beretter her om en kvindelig stofmisbruger, der kun vil gå i behand­ling, hvis hun kan få sin hund med. Efter lang tids søgen finder socialarbejderen en plejefamilie, der vil tage imod hende og hunden. Men efter kort tid ringer familien og siger, at den kvindelige misbruger har forladt hjemmet og efterladt hunden dér. Hunden var altså tilsyneladende ikke så vigtig alligevel. Socialarbejderen mistede herefter fuldstændigt sin selvtillid, hun følte sig mislykket og snydt af den kvindelige misbruger og overvejede sågar at finde et andet job.

”Det, der er sket her, er, at kvinden har oplevet en rekyleffekt. Men i virkeligheden er rekylet en positiv bekræftelse på, at der er sket en tilknytning, og at den positive kerne er blevet styrket. Så det er omvendt af, hvad det ser ud til. Da jeg efterfølgende havde den kvindelige socialarbejder i supervision, indså hun, at der havde været tale om en rekyleffekt. I løbet af fem minutter fik hun sit positive engagement og energien tilbage, og lidt senere opsøgte hun den kvindelige stofmisbruger og fortsatte med at arbejde med hende. Senere endte den kvindelige stofmisbruger med at stoppe sit misbrug, hun fik sin egen bolig, et arbejde, og hun havde fået sin hund igen. Men rekyl­fasen er den allersværeste. Det er dér, der er størst risiko for at blive udbrændt”, forklarer Per Revstedt.

 

RELATIONEN ER ALTAFGØRENDE

At undgå udbrændthed er imidlertid ikke i sig selv en garanti for, at man kan lykkes med at styrke den indre positive kerne.

”Sammen med beskyttelsesdrag­ten er det vigtigste, at der er en følelsesmæssig relation mellem socialarbejderen og borgeren”, forklarer Per Revstedt. Ifølge ham findes der seks følelses­indstillinger, som motivations­arbejderen igen og igen må vise over for borgeren, hvis der skal opbygges en motivationsrela­tion. Disse er engagement, håb, tiltro, respekt, forstå­else og ærlighed.

Slutteligt findes nogle konkrete redskaber, man kan tage i brug for at fremskynde moti­vationsprocessen, her­under konfrontation og kontinuitet. Men selve forudsætningen for overhovedet at kunne arbejde med latent motiverede borgere er de fire forhold i beskyttelsesdragten samt relationen.

 

Vil du vide mere om Per Revstedt og motiva­tionsarbejde, kan du besøge www.revstedt.se eller www.revstedtblog.com, hvor der ligger masser af spændende materiale.

 

”Hvis man vil hurtigt frem med mennesker, vil jeg anbe­fale, at man kontakter Hell’s Angels eller Bandidos. De er eksperter i at skabe hurtige for­andringer i adfærden”. Per Revstedt.

 

FAKTA

I efteråret 2017 deltager alle pædagogiske medarbejdere i EKKOfonden i en temadag om motivationsarbejde ved Per Revstedt.

 

Artiklen er fra Magasinet EKKOfonden #11, efterår 2017

Ingen er håbløs

Hvordan kan man hjælpe udsatte og sårbare borgere, når de tilsyneladende ikke ønsker at for­andre sig eller modtage hjælp? Og hvordan undgår man som socialarbejder at blive udbrændt, når borgerne gang på gang udviser en negativ adfærd som svar på den hjælp, man giver dem?

Psykolog og psykoterapeut fortæller om motivationsarbejde og hvordan man får succes i arbejdet med de mest udsatte borgere
”Det tog mig kun 22 år at skrive den”, fortæller Per Revstedt.

 

Vi har besøgt den anerkendte svenske psykolog og psykoterapeut Per Revstedt i hans lejlighed i det indre Malmø. Per Revstedt har udviklet metoden ”motivationsarbejde” igennem sin 40-årige karriere i arbejdet med de mest udsatte borgere. Udgangspunktet for Per Revstedts udvik­ling af ”motivationsarbejde” ligger langt tilbage i tiden.

”For mange år siden startede jeg med at arbejde på en miljøterapeutisk institution i Malmø; et sted for kriminelle, misbrugere og sindslidende. Der var mange, som ikke mødte op som aftalt. De havde for store problemer, var for aggressive, for misbrugende. Det betød, at de, som havde de største problemer, fik den dårligste hjælp, mens de i forvejen bedst fungerende modtog den bedste hjælp. Det fænomen kalder jeg motivationsparadokset”, for­klarer Per Revstedt.

 

HUSK BESKYTTELSESDRAGTEN

Ifølge Per Revstedt er socialarbejderens vigtigste forudsætning for at kunne udøve motivationsarbejde at undgå udbrændthed.

”Når man arbejder med latent motiverede borgere (Revstedt foretrækker betegnelsen ”latent motiverede” frem for ”umotiverede”, red.), vil man møde borgere, der gang på gang kvitterer for hjælpen med negative bekræftelser: De er truende, voldelige, træk­ker sig, lytter ikke og er utaknemlige. Det er meget frustrerende”, forklarer han.

For at undgå at brænde ud må socialarbejde­ren, ifølge Per Revstedt, iføre sig en ’beskyt­telsesdragt’, som består af fire forhold:

 

ET POSITIVT MENNESKESYN

For det første må man antage et positivt menneskesyn og en tro på, at der ikke findes håbløse tilfælde, ingen håbløse situationer:

”Hvis alle har en indre positiv kerne, betyder det, at de inderst inde vil noget andet med deres liv. De vil have et helt andet konstruk­tivt, velfungerende liv. Men så har du jo mennesker, som har rigtig dårlige erfaringer med kontakt med andre. De er blevet svigtet, misbrugt og så videre. Derfor har de svært ved at knytte sig til nogen”.

 

ADFÆRDSÆNDRINGEN KOMMER MED FORSINKELSE

For det andet må man anerkende, at målet med motivationsarbejde ikke er at skabe positive ydre adfærdsændringer på den korte bane:

”Motivationsarbejderens opgave er at styrke den positive kerne, så borgeren får bedre selvværd og bedre selvtillid. Så kan det senere komme til at vise sig i adfær­den, men det vigtigste er den positive kerne”, siger Per Revstedt og fortsætter: ”Det er en indre forandring. Hvis man deri­mod vil hurtigt fremad med mennesker, vil jeg i stedet anbefale, at man kontakter Hell’s Angels eller Bandidos. De er eksperter i at skabe hurtige forandringer i adfærden”.

 

DEN NEGATIVE TILBAGEMELDING ER EN KONTAKTREBUS

En tredje bestanddel i beskyttelsesdragten er en forståelse for, at latent motiverede borgeres destruktive adfærd – trusler, vold, udeblivelse fra aftaler, utaknemlighed mv. – i virkeligheden er forsøg på at skabe kontakt og råbe om hjælp. Per Revstedt kalder disse negative kontaktforsøg for kontaktrebusser, som socialarbejderen skal forsøge at finde en løsning på:

”Hvis en borger eksempelvis er aggressiv, er det et indirekte kontaktforsøg, en kontaktre­bus. Han tester mig: Vil jeg ham, selvom han er aggressiv og truende? En anden tydelig test er ganske enkelt at blive væk. Her tester borgeren: Hvor meget betyder jeg for dig? Er jeg ligegyldig for dig? Er det ligefrem en lettelse for dig, at jeg holder mig væk? Eller kommer du og prøver at genskabe kontakten til mig?”

Ifølge Per Revstedt findes der en lang række af disse kontaktrebusser. De kan tage form af vold og trusler, kritik af socialarbejderen, tavshed, håbløshed og meget andet, sågar forelskelse.

 

MOTIVATIONSARBEJDET ER TO SKRIDT FREM OG ÉT TILBAGE

Afslutningsvist må socialarbejderen have en forståelse for, hvordan tilknytning forløber, og hvordan den positive kerne bliver styrket. Det er som et rekyl. En positiv udvikling følges altid af et tilbageslag.

Per Revstedt beretter her om en kvindelig stofmisbruger, der kun vil gå i behand­ling, hvis hun kan få sin hund med. Efter lang tids søgen finder socialarbejderen en plejefamilie, der vil tage imod hende og hunden. Men efter kort tid ringer familien og siger, at den kvindelige misbruger har forladt hjemmet og efterladt hunden dér. Hunden var altså tilsyneladende ikke så vigtig alligevel. Socialarbejderen mistede herefter fuldstændigt sin selvtillid, hun følte sig mislykket og snydt af den kvindelige misbruger og overvejede sågar at finde et andet job.

”Det, der er sket her, er, at kvinden har oplevet en rekyleffekt. Men i virkeligheden er rekylet en positiv bekræftelse på, at der er sket en tilknytning, og at den positive kerne er blevet styrket. Så det er omvendt af, hvad det ser ud til. Da jeg efterfølgende havde den kvindelige socialarbejder i supervision, indså hun, at der havde været tale om en rekyleffekt. I løbet af fem minutter fik hun sit positive engagement og energien tilbage, og lidt senere opsøgte hun den kvindelige stofmisbruger og fortsatte med at arbejde med hende. Senere endte den kvindelige stofmisbruger med at stoppe sit misbrug, hun fik sin egen bolig, et arbejde, og hun havde fået sin hund igen. Men rekyl­fasen er den allersværeste. Det er dér, der er størst risiko for at blive udbrændt”, forklarer Per Revstedt.

 

RELATIONEN ER ALTAFGØRENDE

At undgå udbrændthed er imidlertid ikke i sig selv en garanti for, at man kan lykkes med at styrke den indre positive kerne.

”Sammen med beskyttelsesdrag­ten er det vigtigste, at der er en følelsesmæssig relation mellem socialarbejderen og borgeren”, forklarer Per Revstedt. Ifølge ham findes der seks følelses­indstillinger, som motivations­arbejderen igen og igen må vise over for borgeren, hvis der skal opbygges en motivationsrela­tion. Disse er engagement, håb, tiltro, respekt, forstå­else og ærlighed.

Slutteligt findes nogle konkrete redskaber, man kan tage i brug for at fremskynde moti­vationsprocessen, her­under konfrontation og kontinuitet. Men selve forudsætningen for overhovedet at kunne arbejde med latent motiverede borgere er de fire forhold i beskyttelsesdragten samt relationen.

 

Vil du vide mere om Per Revstedt og motiva­tionsarbejde, kan du besøge www.revstedt.se eller www.revstedtblog.com, hvor der ligger masser af spændende materiale.

 

”Hvis man vil hurtigt frem med mennesker, vil jeg anbe­fale, at man kontakter Hell’s Angels eller Bandidos. De er eksperter i at skabe hurtige for­andringer i adfærden”. Per Revstedt.

 

FAKTA

I efteråret 2017 deltager alle pædagogiske medarbejdere i EKKOfonden i en temadag om motivationsarbejde ved Per Revstedt.

 

Artiklen er fra Magasinet EKKOfonden #11, efterår 2017

KATEGORIER