+45 96 78 00 56


Man siger ikke det, man siger, MAN SIGER DET, DER BLIVER HØRT

Sådan siger Thomas Kudahl, når talen falder på kommunikation. Man må endelig ikke tro, at man kan nøjes med at sige det, man tænker. Det er helt afgørende at tænke på hvem, det er, man taler med, og så sige tingene, så det bliver nemt, enkelt og hurtigt for modtageren at forstå selve budskabet.

Når vi kommunikerer i EKKOfonden, skal vi tage hensyn til rigtig mange forskellige interessenter: beboere, pårørende, sagsbehandlere, kommuner – for bare at nævne et par stykker. Hver gruppe har forskellige interesser og forskellige mål for øje. Vi forsøger derfor at tilpasse budskabet til den enkelte målgruppe og kommunikere det på en måde, som passer til den enkeltes behov.

Helt overordnet kan interessenterne inddeles i tre grupper: Borgere (beboerne), medarbejdere samt omverdenen, som dækker både den interne og den eksterne kommunikation. Grænsen mellem de tre grupper er dog ret flydende, da kommunikationen ikke kun går fra EKKOfonden til for eksempel borgerne, men også fra borgerne til deres pårørende og fra de pårørende til deres bekendtskabskreds.

BORGEREN 

EKKOfondens direktør Thomas Kudahl understreger, at der stilles store krav til medarbejdernes kommunikationsevner. – Man siger ikke det, man siger, man siger det, der bliver hørt.

Denne måde at tænke på er helt afgørende, når medarbejderne skal kommunikere med borgeren. Her er de nemlig nødt til at kommunikere på borgerens præmisser, og det er ikke så nemt, fordi det betyder, at det er forskelligt fra beboer til beboer, hvordan tingene skal siges.

– Et budskab kan lyde helt anderledes, når en borger, der måske har svært ved at udtrykke sig, skal gengive det, der blev sagt af personalet. Medarbejderne skal derfor være opmærksomme på – ikke bare situationen, når de er sammen med borgeren – men også på, hvordan den situation bliver viderefortalt bagefter.

MEDARBEJDERNE 

Den interne kommunikation mellem medarbejderne spiller ligeledes en stor rolle – både når man skal udveksle faglig viden på tværs af enhederne, og hvis en beboer flytter fra ét botilbud til et andet.

Vores fælles værdier er blandt andet med til at sikre en ensretning i måden, vi kommunikerer på.

– Når der er mange enheder, er det vigtigt at udvikle den faglige kommunikation medarbejderne imellem og mellem medarbejderne og ledelsen. Det gør vi bl.a. via vores uddannelsesprogram, som bidrager til et fælles pædagogisk sprog, der sikrer, at retorikken og begreberne bliver de samme, siger Thomas Kudahl.

OMVERDENEN 

Når det drejer sig om kommunikationen til de øvrige interessenter rundt om EKKO-fonden, for eksempel sagsbehandleren, kommunen og offentligheden, er der igen andre spilleregler, der gør sig gældende.

Sagsbehandleren og kommunen er optaget af, om borgeren får den rigtige behandling, og at det kan dokumenteres, at den virker. Her er økonomien også en vigtig faktor, idet kommunerne hele tiden bliver målt og vejet i forhold til, om udgifterne er givet godt ud. Det betyder, at kravene til dokumentationen på landets botilbud er steget voldsomt de senere år, og at kommunikationen er blevet langt mere skriftlig, end den har været hidtil.

– Hvad angår offentligheden, er det socialpædagogiske område et felt, der i høj grad har bevågenhed. Det handler jo om mennesker, følelser, angst, sygdom og tryghed. Emner som vi alle sammen har et forhold til, siger Thomas Kudahl.

Det er en særlig udfordring, der møder medarbejderne, når de bliver konfronteret med spørgsmål fra naboer, bekendte og mennesker, de møder i Brugsen. Spørgsmålene er velmenende og drejer sig ofte om, hvordan vi behandler vores beboere, eller hvorfor de ikke bare kan bo derhjemme og få en helt normal hverdag.

Det bliver derfor ofte meget følelsesladet og ikke så faktuelt. Følelser er altid stærkere end fakta, og da hele vores arbejdsområde er omfattet af tavshedspligt, kan medarbejderen jo ikke oplyse, hvorfor den enkelte borger er placeret i for eksempel et enkeltmandsprojekt.

Det er et faktum, at beboerne er hos os, netop fordi de ikke kan indgå i en normal danskers hverdag. Det er også et faktum, at vi gør et fantastisk stykke pædagogisk arbejde, som både beboere og de anbring-

ende kommuner sætter pris på.

– Man kan egentlig sige, at vi taler ud fra faktum, men at det, vi siger, bliver hørt med følelser, slutter Thomas Kudahl.

Man siger ikke det, man siger, MAN SIGER DET, DER BLIVER HØRT

Sådan siger Thomas Kudahl, når talen falder på kommunikation. Man må endelig ikke tro, at man kan nøjes med at sige det, man tænker. Det er helt afgørende at tænke på hvem, det er, man taler med, og så sige tingene, så det bliver nemt, enkelt og hurtigt for modtageren at forstå selve budskabet.

Når vi kommunikerer i EKKOfonden, skal vi tage hensyn til rigtig mange forskellige interessenter: beboere, pårørende, sagsbehandlere, kommuner – for bare at nævne et par stykker. Hver gruppe har forskellige interesser og forskellige mål for øje. Vi forsøger derfor at tilpasse budskabet til den enkelte målgruppe og kommunikere det på en måde, som passer til den enkeltes behov.

Helt overordnet kan interessenterne inddeles i tre grupper: Borgere (beboerne), medarbejdere samt omverdenen, som dækker både den interne og den eksterne kommunikation. Grænsen mellem de tre grupper er dog ret flydende, da kommunikationen ikke kun går fra EKKOfonden til for eksempel borgerne, men også fra borgerne til deres pårørende og fra de pårørende til deres bekendtskabskreds.

BORGEREN 

EKKOfondens direktør Thomas Kudahl understreger, at der stilles store krav til medarbejdernes kommunikationsevner. – Man siger ikke det, man siger, man siger det, der bliver hørt.

Denne måde at tænke på er helt afgørende, når medarbejderne skal kommunikere med borgeren. Her er de nemlig nødt til at kommunikere på borgerens præmisser, og det er ikke så nemt, fordi det betyder, at det er forskelligt fra beboer til beboer, hvordan tingene skal siges.

– Et budskab kan lyde helt anderledes, når en borger, der måske har svært ved at udtrykke sig, skal gengive det, der blev sagt af personalet. Medarbejderne skal derfor være opmærksomme på – ikke bare situationen, når de er sammen med borgeren – men også på, hvordan den situation bliver viderefortalt bagefter.

MEDARBEJDERNE 

Den interne kommunikation mellem medarbejderne spiller ligeledes en stor rolle – både når man skal udveksle faglig viden på tværs af enhederne, og hvis en beboer flytter fra ét botilbud til et andet.

Vores fælles værdier er blandt andet med til at sikre en ensretning i måden, vi kommunikerer på.

– Når der er mange enheder, er det vigtigt at udvikle den faglige kommunikation medarbejderne imellem og mellem medarbejderne og ledelsen. Det gør vi bl.a. via vores uddannelsesprogram, som bidrager til et fælles pædagogisk sprog, der sikrer, at retorikken og begreberne bliver de samme, siger Thomas Kudahl.

OMVERDENEN 

Når det drejer sig om kommunikationen til de øvrige interessenter rundt om EKKO-fonden, for eksempel sagsbehandleren, kommunen og offentligheden, er der igen andre spilleregler, der gør sig gældende.

Sagsbehandleren og kommunen er optaget af, om borgeren får den rigtige behandling, og at det kan dokumenteres, at den virker. Her er økonomien også en vigtig faktor, idet kommunerne hele tiden bliver målt og vejet i forhold til, om udgifterne er givet godt ud. Det betyder, at kravene til dokumentationen på landets botilbud er steget voldsomt de senere år, og at kommunikationen er blevet langt mere skriftlig, end den har været hidtil.

– Hvad angår offentligheden, er det socialpædagogiske område et felt, der i høj grad har bevågenhed. Det handler jo om mennesker, følelser, angst, sygdom og tryghed. Emner som vi alle sammen har et forhold til, siger Thomas Kudahl.

Det er en særlig udfordring, der møder medarbejderne, når de bliver konfronteret med spørgsmål fra naboer, bekendte og mennesker, de møder i Brugsen. Spørgsmålene er velmenende og drejer sig ofte om, hvordan vi behandler vores beboere, eller hvorfor de ikke bare kan bo derhjemme og få en helt normal hverdag.

Det bliver derfor ofte meget følelsesladet og ikke så faktuelt. Følelser er altid stærkere end fakta, og da hele vores arbejdsområde er omfattet af tavshedspligt, kan medarbejderen jo ikke oplyse, hvorfor den enkelte borger er placeret i for eksempel et enkeltmandsprojekt.

Det er et faktum, at beboerne er hos os, netop fordi de ikke kan indgå i en normal danskers hverdag. Det er også et faktum, at vi gør et fantastisk stykke pædagogisk arbejde, som både beboere og de anbring-

ende kommuner sætter pris på.

– Man kan egentlig sige, at vi taler ud fra faktum, men at det, vi siger, bliver hørt med følelser, slutter Thomas Kudahl.

KATEGORIER