+45 9678 0056

TAL TIL DET HELE MENNESKE

Troværdig kommunikation handler om at tale til det ”hele” menneske og møde folk, hvor de er.

Det vidste den græske filosof, Aristoteles, allerede for omkring 2300 år siden. Han påpegede, at overbevisende og troværdig kommunikation handler om mere end bare det, der bliver sagt.

Det betyder også meget, hvem der siger det, og hvilke følelser der vækkes hos dem, der lytter. Vil man overbevise folk, må man tale til både fornuft og følelser – altså det hele menneske – på en måde de forstår. Dvs. man må møde folk, hvor de er.

Hvordan taler man til det hele menneske?

Der er naturligvis ingen enkel opskrift. Men i EKKO-sammenhæng lader vi os inspirere af Aristoteles’ tanker, når vi skal kommunikere forståeligt og tydeligt til borgere, pårørende, samarbejdspartnere og ikke mindst hinanden i personalegruppen. – Vi stræber efter at fokusere på de fornuftige løsninger, men samtidig anerkende og italesætte de svære følelser, der er i spil i vores arbejde – for alle parter. På den måde skaber vi gode oplevelser og gode resultater, fortæller direktør Thomas Kudahl.

Hvordan er man troværdig?

Ifølge Aristoteles bliver man oplevet som troværdig, hvis man virker kompetent, sympatisk og ser ud til at ville det bedste for dem, man taler til. Aristoteles interesserede sig kun for publikums opfattelse af en taler, ikke for om vedkommende rent faktisk var sådan i virkeligheden.

I EKKO-sammenhæng er vi naturligvis ikke ligeglade med, hvordan folk er i virkeligheden. Hos os er det tværtimod vores daglige handlinger, der tæller. Men vi kan lade os inspirere af Aristoteles, når vi skal kommunikere og efterleve vores værdisæt: – Vi stræber altid efter at være fagligt godt rustede, så vi kan være kompetente i vores arbejde. Vi arbejder med samfundets mest udsatte borgere, netop fordi vi ønsker det bedste for dem, fastslår Thomas Kudahl.

Det er trods alt lettest at være troværdig, når man gør, hvad man siger, man gør. Det er også det letteste at kommunikere til andre.

KATEGORIER