botilbud bjergsøhus

Botilbuddet

Bjergesøhus

Video er på vej

Botilbuddet

Bjergesøhus

Velkommen til botilbuddet Bjergesøhus

Botilbuddet Bjergesøhus er godkendt efter Servicelovens §§ 107 og 108 samt 66 stk. 1, nr. 6 (17-årige). Vi har plads til 9 borgere i alderen 17-85 år.

Borgerne kan have forskellige former for funktionsnedsættelser såsom sindslidelse, angst, depression, forandret virkelighedsopfattelse, personlighedsforstyrrelse, udviklingshæmning, ADHD, tilknytningsforstyrrelse og medfødt eller erhvervet hjerneskade.

Bjergesøhus ligger i den lille by Bjergesø ved Hørve i Odsherred 20 kilometer væk fra Holbæk.

På Bjergesøhus har vi et struktureret og trygt miljø med plads til forskellighed. Vi tilbyder en hverdag, der i høj grad er tilrettelagt den enkelte borger og dennes individuelle styrker og udfordringer.

Det er den enkelte borger individuelle behov, interesser og formåen, der danner baggrund for hverdagen på Bjergesøhus. Der er især fokus på ADL-træning og målet om at støtte borgerne til at blive så selvhjulpne som muligt.

Det daglige arbejde med og omkring de indskrevne borgere tager sit udgangspunkt i individuelt udarbejdede handleplaner med afsæt i den enkeltes ressourcer og behov.

Bjergesøhus har åbent 365 dage om året og har døgndækning.

Du kan læse den seneste tilsynsrapport fra Styrelsen for Patientsikkerhed her.

Gå til gallerietKontakt os

Borger og pårørende

Vi vil gerne bidrage til at opbygge et støttende samarbejde med familie og pårørende. Vi ved dog, at det er meget forskelligt, hvorvidt en borger har gode eller dårlige relationer til sin familie og pårørende. Derfor er det op til borgeren i hvor høj grad og i hvilket omfang, kontakten til familie og pårørende skal foregå.

Medarbejderne på Bjergesøhus  er underlagt tavshedspligt. Denne gælder også overfor pårørende, medmindre borgeren har givet udtrykkeligt samtykke til, at vi må udtale os til pårørende om forhold vedrørende borgeren.

Hverdagen

På Bjergesøhus hjælper vi hinanden i hverdagen, og vi inddrager borgerne i de daglige gøremål som indkøb, rengøring og madlavning.

Typisk vil hver borger have nogle faste daglige gøremål i og omkring huset. Det kan eksempelvis gå ud på at hjælpe med at holde huset og haven eller passe vores høns. Der kan også laves aftaler med en lokal arbejdsgiver om forskellige opgaver.

De fleste hverdage vil der være mulighed for at deltage i forskellige individuelle eller fælles aktiviteter. Det kan eksempelvis være gåture eller mindre udflugter.

I weekenderne forsøger vi at opretholde de gode faste rytmer og rutiner fra hverdagen.

Der er masser af aktivitetsmuligheder både ude og inde. Vi har et fitness-rum, ligesom vi kan tilbyde forskellige kreative aktiviteter og forskellige former for spil. Udenfor er der ligeledes masser af aktivitetsmuligheder, bl.a. på vores multibane.

Fysiske rammer

Bjergesøhus er en stor landejendom og består af et hovedhus, et mindre hus og et anneks. Der er plads til 9 borgere i alt.

I hovedhuset er der et stort køkken, hvor vi tilbereder fælles mad. Der er også et mindre køkken, som vi bruger, hvis spisningen skal inddeles i hold. Derudover har vi tre opholdsstuer.

Samlet set kan de tre huse indrettes som fem seperate afdelinger med hvert sit badeværelse og toilet. Borgeren har eget værelse og er typisk to om at dele et badeværelse.

Udenfor har vi en stor have med bålplads, hønsegård mv. Derudover har vi en multibane, hvor vi spiller fodbold, basketball og meget andet.

Omgivelserne giver i det hele taget rige muligheder for aktiviteter, ligesom nærområdet byder på masser af udflugtsmuligher.

Adresse og kontaktoplysninger

Botilbuddet Bjergesøhus
Bjergesøvej 24
4534 Hørve
Tlf: 41 77 65 80
bjergesoehus@ekkofonden.dk

Lais Wardag
Daglig leder,
Botilbuddet Bjergesøhus

Tel: 41 77 66 98

Lars Waidag Ekkofonden

Galleri

Ønsker du mere information om vores botilbud?

Kontakt

Frank Lund
Visitationschef
+45 41 77 65 62
fcl@ekkofonden.dk

Eller udfyld dine oplysninger her, så kontakter vi dig:

    SE EKKOFONDENS ØVRIGE BOTILBUD PÅ SJÆLLAND