smørumgaard botilbud

Botilbuddet

Smørumgaard

Video er på vej

Botilbuddet

Smørumgaard

Botilbuddet Smørumgaard er godkendt efter Servicelovens §§ 107 og 108 samt 66 stk. 1, nr. 6 (17-årige). Målgruppen er udsatte og sårbare voksne i alderen 17-85 år. Her er plads til 12 borgere.

Botilbuddet ligger en ny-istandsat landejendom med natur til alle sider i udkanten af Smørum by på Sjælland, hvor der er gode handle- og aktivitetsmuligheder. Der er desuden gode bus- og S-togs-forbindelser til både København og de omkringliggende byer.

Gennem vores individuelt tilpassede tilbud arbejder vi for en hverdag med indhold, værdighed og mulighed for at skabe succesoplevelser for den enkelte.

Vi vægter et hjemligt, roligt og trygt miljø med gode muligheder for at skabe en hverdag, der matcher den enkeltes behov. Gennem daglig ADL-træning med borgerne arbejder vi på at styrke den enkeltes forudsætninger for at kunne begå sig i livet og evt. nedbringe støttebehovet på sigt.

Hver borger har sin egen lejlighed, dertil fælleskøkken og badeværelser. Vore medarbejdere har alle en pædagogisk, socialfaglig eller sundhedsfaglig baggrund og/eller erfaring.

Der er døgndækning alle årets dage.

Gå til gallerietKontakt os

Borger og pårørende

Vi ønsker et godt samarbejde med borgerens familie og pårørende, ligesom vi støtter borgerne i at opretholde deres relationer. Det er dog meget individuelt, i hvor høj grad den enkelte borger ønsker og har ressourcer til at vedligeholde sociale og familiemæssige relationer. Medarbejderne støtter og hjælper derfor også borgeren med at sige fra og skabe ro, hvis de har behov for det.

Vi er underlagt tavshedspligt. Denne gælder også overfor pårørende, medmindre borgeren har givet udtrykkeligt samtykke til, at vi må udtale os til pårørende om forhold vedrørende borgeren. Al information fra personalet vedrørende borgeren til de pårørende er således altid godkendt af borgeren selv.

Hverdagen

Hverdagen bliver i høj grad tilrettelagt efter den enkelte borgers ønsker, interesser og behov. Typisk vil borgeren blive inddraget i de daglige gøremål som indkøb, rengøring, madlavning mv. Vi kan også indgå aftaler med en lokal arbejdsgiver om løsning af forskellige afgrænsede opgaver.

Der er desuden daglige aktiviteter i huset eller i nærområdet, som borgerne kan vælge at deltage i. Det kan være gå- og cykelture, mindre udflugter eller fælles hygge og afslapning i huset.

Alt sammen tilrettelægges efter den enkeltes ønsker, muligheder og behov.

I weekenderne prioriterer vi også at tilbyde diverse aktiviteter, da de bidrager til at fastholde gode hverdagsrytmer og indarbejdede rutiner. Det kan være større udflugter eller deltagelse i sportslige eller kulturelle tilbud.

Vi skemalægger hverdagen, så den enkelte borger oplever forudsigelighed og tryghed.

Fysiske rammer

Botilbuddet består af et hovedhus i to plan samt en lade, der er ombygget og renoveret med værelser, badeværelser og en fælles opholdsstue. I hovedhuset er der ligeledes fælles opholdsrum, der giver gode muligheder for hygge og afslapning alene eller sammen med øvrige borgere og medarbejdere.

Alle værelser har en god størrelse, er nyrenoverede og med et godt lys fra de store vinduer. Der er fælles badeværelser.

Vi har desuden et hyggeligt gårdmiljø samt en stor flot have med gamle frugttræer.

Adresse og kontaktoplysninger

Botilbuddet Smørumgaard
Kirkevangen 7
2765 Smørum
Tlf.: 41 77 66 90
smorum@ekkofonden.dk

Ninett Høgedal
Daglig leder, Botilbuddet Smørumgaard

Tel: 41 77 65 42

Ninett Ekkofonden

Galleri

Ønsker du mere information om vores botilbud?

Kontakt

Frank Lund
Visitationschef
+45 41 77 65 62
fcl@ekkofonden.dk

Eller udfyld dine oplysninger her, så kontakter vi dig:

    SE EKKOFONDENS ØVRIGE BOTILBUD PÅ SJÆLLAND