Ekkosupport Ekkofonden

Administrativ support og serviceydelser til botilbud

Se hvordan vi kan hjælpe jer med administration, løn, HR og ejendomsvedligeholdelse

Vagtkoordinering

Spar 4-5 timer om ugen på vagtplanlægning og få motiverede medarbejdere

Rod i vagtplanerne koster tid og penge, og så skaber det frustrationer hos medarbejderne.

Vores erfaring viser, at der nemt bruges 4-5 timer om ugen, plus det løse og al snakken blandt medarbejderne, når de selv forsøger at strikke en løsning sammen.

Socialpædagogisk arbejde er noget særligt, det kræver nemlig fleksibilitet at arbejdsplanlægge i forhold til beboernes aktuelle behov. Det kræver viden og indsigt i arbejdet på en døgninstitution.

Den viden og den erfaring, der skal til, har vi. En af dine gevinster vil være en øget medarbejdertilfredshed og mindre fravær, alene fordi medarbejderne får overblik over både deres arbejdsliv og privatliv. Nu kan de med ro i sjælen planlægge fødselsdage og fritidsaktiviteter.

Vi har ekspertise i hele den administrative del af vagtplanlægning, dækning af vikarvagter, opfølgning på sygdom og ferie samt klargøring til lønkørsel. Samtidig holder vi regnskab med arbejdstimer, ferier, afspadsering, omsorgsdage, sygdom osv.

Økonomistyring og bogholderi

Penge i kassen giver tryghed hos kunderne og ro i ledelsen

At have styr på bilag, timesedler, kørselsregistrering, fakturering og betalinger giver sikkerhed for, at der er penge i kassen, når du skal bruge dem.

Vores erfaringer fortæller os, at likviditet og dokumentation er blandt de største udfordringer for et socialpædagogisk tilbud. Er der usikkerhed om økonomien, bruges tiden til at besvare spørgsmål og finde fejl, frem for at sikre et jævnt betalingsflow.

At arbejde med mennesker udløser en lind strøm af bilag og betalinger, som indgår i den dokumentation, som ligger til grund for din aftale med anvisningskommunen.

Vi har ekspertisen og ved, hvordan økonomistyring og bogholderi skal tackles. Dine gevinster er overblik, et jævnt træk på kassekreditten og dokumentation til anvisningskommunens økonomitjek.

EKKOsupports økonomiservice tager sig af din bogføring, afstemning, perioderegnskab, årsregnskab, revisormappe, budget, moms og afgifter, lønadministration, debitorer, kreditorer og finansbogholderi.

Vi gør alt klar til revision og skatteregnskab. Og tager også gerne dialogen med din revisor.

Pedelservice

Få en velfungerende ejendom – både ude og inde – året rundt

Vores pedelservice udfører alt, hvad du kan finde på at efterspørge inden for ejendomsvedligeholdelse.

Vi ved nemlig, at en velfungerende ejendom er en tryg ramme omkring beboerne, dine medarbejdere og ledelsen. Vi ved, at socialtilsynet kigger på ejendommen og de øvrige fysiske rammer, som du tilbyder borgerne, fordi de også ved, hvor vigtigt ordnede forhold og sunde bygninger er for den daglige trivsel.

EKKOsupports pedelservice tager sig af den tekniske og håndværksmæssige service, reparationer og vedligehold, oprydning både ude og inde, snerydning og pleje af dine grønne arealer.