Skip to main content

Pedel med håndværksmæssig baggrund søges

Stilling
Pedel

Adresse
Hele landet

Tiltrædelse
Hurtigst muligt

Kontakt
Rune Nymark
Ejendomschef

Send ansøgning

EkkoEjendomme søger en pedel til forskelligartede opgaver i hele landet. Er det dig, vi leder efter?

Som pedel kommer du til at arbejde med vedligehold af vores ejendomme og forskellige praktiske opgaver for vores samarbejdspartnere. Du kommer til at referere direkte til ejendomschefen for EkkoEjendomme.

EkkoEjendomme er en del af EKKOfonden, som er en erhvervsdrivende fond. EkkoEjendomme investerer i ejendomme til det socialpædagogiske område og rådgiver virksomheder med fokus på etablering og udvikling. Afdelingen sidder med alle opgaver inden for udlejning, administration og udvikling af vores ejendomme.

Om jobbet

Som pedel hos EkkoEjendomme får du base i Hjørring, og du kommer til at køre til ejendomme i hele landet efter behov. Du kommer til at varetage alle opgaver inden for vedligeholdelse af ejendomme.

Dine opgaver består blandt andet i:

  • Ind- og udflytninger
  • Istandsættelse
  • Maling
  • VVS og el-arbejde – indenfor det, som loven tillader uden uddannelse
  • Pasning af udearealer
  • Ad-hoc opgaver

Varebil stilles til rådighed

Vores forventninger til dig

Vi forestiller os, at du har en håndværksmæssig baggrund med flere års erfaring, gerne en tømreruddannelse.

Du kan varetage en bred vifte af opgaver på egen hånd. Du er god til at interagere med mennesker og er tydelig i din kommunikation, også når du interagerer med mennesker med særlige behov.

Du trives i at arbejde selvstændigt og træffe hurtige beslutninger, når behovet opstår. Du er god til at skabe overblik over dine opgaver og koordinere din arbejdsdag.

Vi tilbyder

  • En fuldtidsstilling, hvor du selv kan være med til at sætte dit præg
  • Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder
  • Et imødekommende og uformelt arbejdsmiljø blandt dygtige og hjælpsomme kolleger
  • Løn efter kvalifikationer
  • Pension og sundhedssikring

Tiltrædelse

Vi har brug for vores nye kollega snarest muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ejendomschef, Rune Nymark på tlf. 66 44 89 81.

Ansøgningsfrist er den 1. juli 2024. Vi holder løbende samtaler.

Send dit CV og en ansøgning til job@ekkofonden.dk.