Om ejendommen
Ejendommen er en tidligere landbrugsejendom, der ligger ved den lille landsby Gjurup lige uden for Hjørring. Med sin naturskønne placering direkte ned til Liver Å og et grundareal på knap 2 hektar tilbyder ejendommen et roligt og ugeneret miljø.
Ejendommen fremstår rummelig med hvidmalet murværk og eternittag. Den har et samlet boligareal på 275 m² og er indrettet med tre lejligheder fordelt på stueplan og 1. sal:
I stueplan findes en lejlighed, der indeholder badeværelse, kombineret stue og køkken, entré og værelse. Derudover er der personalefaciliteter bestående af værelse, gang og badeværelse.
På 1. sal findes to lejligheder:
Lejlighed 1 indeholder to værelser, køkken, badeværelse og gang.
Lejlighed 2 indeholder kombineret stue og køkken, badeværelse, værelse og entré.
Ejendommen har desuden et udhus, et grusbelagt parkeringsareal og en skøn ugeneret have mod syd.
Der er god mobildækning samt mulighed for fibernet.
Ejendommens historie
Ejendommen var oprindeligt en landbrugsejendom. I 2006 blev jorden frasolgt, og den tilbageværende ejendom blev omdannet til en nedlagt landbrugsejendom med knap 2 hektar jord. Samme år blev ejendommen købt af EkkoEjendomme og har siden fungeret som et mindre botilbud med plads til 2-3 borgere.
Detaljer om lejemålet
Beliggenhed: Gjurup, Hjørring
Udlejningsstatus: Ledig
Anvendelse: Mindre botilbud med plads til 3 borgere
Boligareal: 275 m²
Grundareal: 19.999 m²
For yderligere informationer om lejemulighederne kontakt: