Om ejendommen
Ejendommen er beliggende i rolige og naturskønne omgivelser i Vester Hjermitslev, en mindre nordjysk by med kort afstand til både Løkken og Brønderslev. Ejendommen er særligt velegnet til borgere med fysiske handicap og rummer moderne faciliteter, som understøtter et trygt og tilgængeligt botilbud.
Ejendommen har et samlet boligareal på 1.288 m², et erhvervsareal på 710 m² samt 47 m² andet areal, og er placeret på en grund på 3.043 m². De tidligere plejehjemsrammer giver god tilgængelighed med elevator og brede døre, hvilket gør stedet ideelt til kørestolsbrugere.
Lejlighederne er placeret i stueetagen og på 1. sal, mens 2. sal rummer aktivitetsrum og kreativt værksted. Udendørsarealet inkluderer en mindre have med plads til udeliv og samvær.
Der er god mobildækning og adgang til fibernet.
Ejendommens historie
Ejendommen blev oprindeligt opført som plejehjem og blev frem til 2014 drevet kommunalt. På grund af overkapacitet valgte Jammerbugt Kommune at nedlægge plejehjemmet. I 2018 indgik EkkoEjendomme en aftale med Boligselskabet Nordjylland og Jammerbugt Kommune om at etablere et botilbud på adressen. Ejendommen blev herefter let optimeret og har fungeret som botilbud siden da.
Detaljer om lejemålet
Beliggenhed: Vester Hjermitslev, Brønderslev
Udlejningsstatus: Udlejet
Anvendelse: Botilbud med 12 pladser. Pt. godkendt hos Socialtilsynet efter servicelovens §§ 107 (4 pladser) og 108 (8 pladser)
Boligareal: 1.288 m²
Erhvervsareal: 710 m²
Andet areal: 47 m²
Grundareal: 3.043 m²
For yderligere informationer om lejemulighederne kontakt: